Aarhus Universitets segl

Foredrag i Dansk Ægyptologisk Selskab

Frøens rolle i det gamle Ægypten

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 4. oktober 2018,  kl. 17:30 - 18:30

Sted

Antikmuseet, Victor Albecks Vej 3, bygn. 1414, Aarhus Universitet, 8000 Aarhus C

Dansk Ægyptologisk Selskab og Antikmuseet inviterer til foredrag om frøens rolle i det gamle Ægypten v. cand.phil. Mette Gregersen

I lighed med andre tilsyneladende ubetydelige dyr som skarabæen, faraorotten og skorpionen spillede frøen en væsentlig rolle i det gamle Ægypten. De tidligste teksteksempler kan ses i Pyramide-teksterne, hvor frøgudinden, Heket symboliserer kongens anus i forbindelse med identificeringen af kongens legemsdele med guddomme.

Langt mere interessant er dog, at en af de vigtigste skabelsesmyter om Ogdoaden (ottegudekredsen) betjener sig af frøens fysiognomi til at karakterisere de fire mandlige guder, som alle vises med et frøhoved.
Førnævnte Heket kan også indtage en helt speciel rolle i forbindelse med fødsler og genfødsler som bl.a. i Hatshepsuts fødselslegende i Deir el-Bahri. Hun giver her barnet og dets ka livets tegn, mens Khnum skaber dem begge på sin drejeskive.

NB: Mødetid er kl. 17.20. Vær venligst præcis, da døren låses! Antikmuseet holder åbent fra kl. 16.30. Alle er velkomne og foredraget er gratis. Dansk Ægyptologisk Selskab hjemmeside: www.daes.dk