Ny særudstilling: Cirklens kvadrat, 15. marts - 14. juni 2018

Velkommen til Antikmuseet

Antikmuseet er et universitetsmuseum, som forsker i og formidler Middelhavslandenes antikke kulturarv. Vi samarbejder med flere afdelinger på Aarhus Universitet. 

Åbningstider 2018:
Søndag 12.00-16.00
Mandag 12.00-16.00
Tirsdag 12.00-16.00
Onsdag 12.00-16.00
Torsdag 12.00-16.00

Skoler og gymnasier er også velkomne om formiddagen på hverdage, men skal først anmelde besøget på enten mail: antikmuseet@au.dk eller tlf. 8716 1106. Museet har en handicaplift ned til den øverste samling.

Der er fri entré til museet for alle. Der er også gratis trådløst WIFI for museets besøgende.

Kom på Antikmuseets mailingliste og modtag information om kommende aktiviteter: Klik her

Halikarnassos 1966-2016

Den 13. april 1966 stak danske arkæologer for første gang spaden i jorden i den Tyrkiske by Bodrum, antikkens Halikarnassos. Daværende professor i klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet, Kristian Jeppesen (1924-2014), var initiativtager og leder af udgravningerne. Siden overtog lektor i klassisk arkæologi ved Syddansk Universitet, Poul Pedersen, ansvaret. En ny udstilling fortæller om de mange års arbejde i en af antikkens blomstrende byer, som ikke mindst er kendt på grund af Mausoleet, et af antikkens syv underværker. Læs mere...

 

 

 

 

NY SÆRUDSTILLING: Cirklens kvadrat

En udstilling om geometri i kunst og design

7 dan­ske kunstnere og designere udforsker geometriens formsprog i værker, der går i dialog med Antikmuseets samling af skulptur og brugskeramik fra den græske og romerske oldtid.

De syv kunstnere henter deres inspiration fra forskellige fænomener: vejr, tid, adskillelse, deling, samling, m.m. Fælles for kunstnerne er fascinationen af geometriens konstante tilstedeværelse, samtidig med at de udfordrer den stringente ramme, som geometrien sætter.

Geometriske figurer har været en del af menneskets kreative formforråd, siden vi begyndte at skabe og udsmykke brugsgenstande. Interessen for geometri og matematik går helt tilbage til oldtidens Ægypten og Den nære Orient. Den første teoretiske geometri blev grundlagt i den klassiske græske periode for ca. 2500 år siden. For den græske pottemager, skulptør og arkitekt var geometriens logik et grundlæggende redskab til den ideelle brugsværdi og æstetik.

Udstillingen kan ses frem til 14. juni. 

Følg med på vores facebook side.