I 1924 rejste den unge arkæolog Harald Ingholt for første gang til den berømte oaseby Palmyra i den syriske ørken. Ingholt var specielt interesseret i indskrifter og skulpturer fra den antikke ørkenby. Bare fire år senere slog han sit navn fast i internationale kredse med doktordisputatsen Studier over Palmyrensk Skulptur. I dag - næsten 100 år senere - danner Harald Ingholts værk stadig grundlag for videre forskning i skulptur fra Palmyra.
Antikmuseet viste i foråret 2016 en udstilling om den anerkendte arkæolog og hans udgravninger i Palmyra. Udstillingen tog den besøgende med til de smukke og majestætiske ruiner i Palmyra og ind i arkæologens verden gennem dagbogsoptegnelser, detaljerede tegninger og fotos.
Fra 1925 til 1930 var Harald Ingholt tilknyttet Ny Carlsberg Glyptotek og her opbevares hans detaljerede beskrivelser og tegninger af mere end 800 skulpturer fra Palmyra. Antikmuseets udstilling udspringer af Palmyra Portræt Projektet, der tager udgangspunkt i Ingholts arkiv og Glyptotekets samling af skulpturer fra Palmyra, der er den næststørste i verden udenfor Syrien. Projektet er finansieret af Carlsbergfondet og ledes af professor Rubina Raja fra Aarhus Universitet.
Udstillingen berørte også de omfattende ødelæggelser af ruinerne, plyndringer af grave og salg af fund fra Palmyra på det illegale marked, som borgerkrigen i Syrien har ført med sig.
Harald Ingholt var en kort tid ansat som docent i Hebræisk ved Aarhus Universitet, nemlig fra 1. januar 1939 og til 1. september 1941. Han holdt samme år en række forelæsninger i USA og blev i 1942 ansat ved Yale University. Billedet her er taget i det daværende Kemisk Auditorium og menes at stamme fra Harald Ingholts tiltrædelsesforelæsning ved Aarhus Universitet 1939.
