Magtens facader

Hvor stammer demokratiet og ideen om lighed fra?

Ord som "demokrati" og "republik" er begreber, som mange af os føler, vi forstår, og som vi i høj grad forbinder med vores moderne samfund. Men disse to begreber er ikke nogen moderne opfindelse. Deres historie strækker sig hundredevis af år tilbage til den historiske periode i Europa, vi kalder antikken. De antikke samfund var ikke kun underlagt én styreform. Også dengang blev der eksperimenteret med, hvordan en samfund kunne opbygges, og perioden var præget af flere forskellige magtstrukturer, på samme måde som vi i løbet af de sidste 500 år har bevæget os igennem feudalsamfundet, det oplyste enevælde, republikker og demokratier. I løbet af denne periode af Europas historie har man flere gange ladet sig inspirere af de samfundsformer, man kendte fra antikken. Meget af inspirationen blev hentet fra den antikke litteratur, hvor forfattere som Platon og Cicero havde skrevet om og diskuteret det athenske demokrati og den romerske republik.

Ideen om demokratiet, folkestyret, har sine rødder i Athen i det sene 6. århundrede f.v.t. og i samme periode oprettede romerne deres republik. Begge styreformer afløste magtstrukturer, hvor få mænd havde meget magt, tyranniet og kongedømmet. Demokratiet var, med undtagelse af nogle få intervaller, regeringsformen i Athen ind til den makedonske invasion i 4. århundrede f.v.t. og den romerske republik skulle vare næste 500 år, indtil Kejser Augustus overtog magten i 27 f.v.t.

Selvom det athenske demokrati og den romerske republik på mange måder har inspireret eftertiden, er der dog flere betydelige forskelle på antikkens former for folkestyre og nutidens. Hverken i Rom eller Athen havde alle mulighed for politisk indflydelse. Begge steder skulle man være voksen mand og have borgerret for at deltage. Det betød, at hverken kvinder, slaver eller folk uden borgerret kunne deltage i den politiske proces. Hvor det athenske demokrati var et direkte demokrati, hvor alle deltagere havde direkte adgang til den lovgivende, dømmende og udøvende magt, var enkeltpersonens magt og indflydelse i den romerske republik betinget af personens status og rigdom. Jo højere oppe man var på den sociale rangstige, jo vigtigere embeder kunne man få. Ellers måtte man nøjes med at stemme i de folkelige forsamlinger.

 

Curia Julia på Forum Romanum
Curia Julia på Forum Romanum i Rom
Curia Julia på Forum Romanum i Rom
Pantheon
Pantheon i Rom
Pantheon i Rom
Antikkens styreformer

Antikkens forskellige styreformer blev inspiration for senere tiders samfund og herskere. Det athenske demokrati og den græske kultur havde stor indflydelse på oplysningstidens filosofiske, politiske og samfundsmæssige udvikling. Man hyldede de gamle græske ideer om den frie, selvstændige og kompetente borger og vendte sig mod enevældets styre, som iscenesatte sig gennem barok- og roccocostil, blandt andet inspireret af den romerske kejsertid. Oplysningstidens genopdagelse antikken var en af mange strømninger, der medførte store samfundsomvæltninger i både Europa og USA; Revolution i Frankrig, oplyst enevælde i Tyskland og Danmark og endelig demokratiet, som blev indført med junigrundloven i Danmark i 1849. Den romerske republik fik især stor indflydelse på dannelsen af USA og deres konstitution som selvstændig demokratisk stat i 1776. Det amerikanske senat har for eksempel fået sit navn fra det romerske Senatus - et af de vigtigste politiske organer i den gamle romerske republik.

Men den romerske kejsertid og den totalitære magt blev også brugt som forbillede senere. Mussolinis fascistiske Italien trak i høj grad på konnotationer fra især Augustæisk tid; tanken om et storrige med den stærkeste og bedste i spidsen fik ny mening. Mussolini hentede også navnet på sin politiske bevægelse, fascisterne, fra det romerske ord Fasces, der betegnede et bundt sammenbundne grene med en økse i midten, som i det gamle Rom var et symbol på magt og autoritet.

Antikkens indflydelse var ikke kun synlig i politiske og samfundsmæssige ideologier. Man udtrykte sin inspiration og sit ideal gennem materiel kultur, og her er et af de tydeligste eksempler arkitekturen. Fra oplysningstidens Europa kender vi utallige eksempler på den såkaldte klassicistiske arkitektur, en byggestil der var inspireret af den antikke arkitektur. Man byggede museer, teatre og regeringsbygninger i denne stil men også privathuse for at demonstrere sin samhørighed med det antikke Grækenland og dets idealer om frihed og ligeværd.

Capitol i Washington
Capitol i Washington
Capitol i Washington
Det hvide hus

På billedet ovenfor ser vi et billede af det amerikanske parlament på Kapitol, en bygning opført i nyklassicistisk stil og påbegyndt allerede i 1793 og inspireret af Pantheon - som vi ser ovenfor til højre - et romersk tempel i Rom, der stammer fra det 2. århundrede e.v.t.

Det Hvide Hus, opført mellem 1792 og 1800, henter også sin inspiration fra antikkens bygningsværker. Ovenfor til venstre ses et billede af Curiaen , det romerske senats samlingssted. Bygningen står på Forum Romanum og selvom vi kan spore dens eksistens helt tilbage til det 7. århundrede f.v.t., stammer den bygning, vi kan se i dag, fra mellem 284-305 e.v.t. Det, vi ser, er således en magtens bygning fra antikken. Men det er tydeligvist ikke den, der har været inspirationskilde for Capitol i Washinton. 

Hvorfor tror I, at man har brugt antikkens templer som inspiration for senere politiske bygninger, og ikke en bygning som Curiaen, der rent faktisk havde en politisk funktion? 

Palazzo Della Civiltá Italiana
Palazzo Della Civiltá Italiana i EUR bydelen i Rom
Palazzo Della Civiltá Italiana i EUR bydelen i Rom
Colosseum
Colosseum i Rom
Colosseum i Rom
Fascismen og det antikke formsprog

I det fascistiske Italien opstod der en monumental arkitekturstil, der i høj grad trak på den romerske arkitektur. På billedet ovenfor ser vi et billede af Palazzo Della Civiltá Italiana, opført mellem 1938 og 1943 som et symbol på fascismens styrke. Bygningen ligger i EUR-bydelen i Rom, der blev opført under Mussolini. Det andet billede viser Colosseum, den enorme arena der blev bygget mellem 72 og 80 evt. til at huse gladiatorspil, dyrekampe og anden underholdning for Roms befolkning.

Hvorfor hentede fascismens arkitekter inspiration fra fortidens monumenter?

Hvilket budskab ønskede de at sende til befolkningen og omverdenen?