Aarhus Universitets segl

and it still moves; 3 Performative Way sessions/3

Deltag i processen med at opbygge en kunstudstilling

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 29. september 2020,  kl. 14:00 - 14:30

Sted

Antikmuseet, Victor Albecks Vej 3, bygn. 1414, Aarhus Universitet, 8000 Aarhus C

Kunstprojektet and it still moves er en udstilling om - og med - bevægelse, der aktiverer museets afstøbnings-samling. Kunstnere bag, Ulla Eriksen (DK), Maria Michailidou (GR) og Mette Borup Kristensen (DK) har udviklet deres egen metode til at fokusere, indsamle materiale og dokumentere processer; The Performative Way. Udstillingen indledes med tre Performative Way sessioner inden ferniseringen den 2. oktober, og museets besøgende inviteres til at deltage.

Session 3 : A curtain - tirsdag d. 29. september kl. 14:00

De tre sessioner er forskellige, da de har fokus på forskellige elementer af udstillingen, og begynder alle med en introduktion til metoden. Fokus er på at observere og registrere et udvalgt område af udstillingen med tegning, tekst, lydoptagelse eller fotografi. Deltagerne får en skitsebog og blyant, og opfordres til at bruge f.eks smartphones til billede- og lydregistrering.

Det er gratis og kræver ingen forkundskaber at deltage, alle kan være med, og der er ingen krav om at fremlægge eller fremvise det registrerede. En session varer ca. en halv time. Der er kun plads til 15 deltagere per session, så for at sikre dig en plads, skal du tilmelde dig på mail: antikmuseet@au.dk.

Performative Way sessionerne er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.