Aarhus Universitets segl

Vinterferieaktiviteter

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

mandag 10. februar 2020, kl. 12:00 - torsdag 13. februar 2020, kl. 16:00
Gæt en genstand

Gratis aktiviteter på Antikmuseet i vinterferien

Så er det snart vinterferie og igen tilbyder vi et udvalg af børneaktiviteter for forskellige aldersgrupper fra mandag til torsdag 12-16.00. Entré samt alle aktiviteter er gratis. Tag gerne en eftermiddagssnack med og nyd den sammen med en kop gratis kaffe eller te.

Find En Skulptur
Vi har taget billeder af detaljer på flere af museets skulpturer og udfordrer dig til at finde de rigtige skulpturer. Der er en lille præmie, hvis det lykkes!

Tip En 10’er Om Ægypten
Synes du Ægypten og mumier er spændende? Gå i kælderen og mød vores mumie­­­ Ta-bast og prøv kræfter med vores 10 spørgsmål om Ægypten. 10 rigtige giver en lille præmie! 

Huske/Vendespil med figurer fra den græske mytologi
God til at huske billeder? Så skal du prøve vores vendespil. Et par består af en figur og figurens symbol (Et lille tip: Symbolet kan ses på brikken med figuren). Mor og far må   gerne være med. 

Antikmuseets quizkryds
Kan du lide udfordringer? Og ord? Så prøv vores billedkrydsord for lidt større børn. Kan du løse den, så er der en lille præmie! 

Antikmuseets Marathon
For de helt seje har vi en opgave med 42 spørgsmål om antikken. Svarene findes på museet, men du skal bruge øjnene og fantasien for at løser opgaverne. Klarer du dig igennem, får du det særlige Marathon-Diplom. For lidt større børn.

Arkæolog for en dag
Sammen med arkæologen undersøger du en flere tusinde år gammel genstand (med handsker på); kan du regne ud, hvad den blev brugt til?

OBS: Kun tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 13-14.00

Tegne - hygge hjørne
Tegn og mal mens mor & far slapper af med en kop kaffe eller te.