Aarhus Universitets segl

Foredrag i Dansk Ægyptologisk Selskab

Transport af varer mellem oaserne og Nildalen i det 3.-4. århundrede e.v.t. v. Anna Buchardt, specialestuderende, ToRS, Københavns Universitet

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 4. april 2019,  kl. 17:30 - 18:30

Sted

Antikmuseet, Victor Albecks Vej 3, bygn. 1414, Aarhus Universitet, 8000 Aarhus C

Dansk Ægyptologisk Selskab og Antikmuseet inviterer til foredrag om manikæerne i Kellis i Dakhla Oasen.


Foredraget fokuserer på Kellis, en landsby i Dakhla Oasen, og de koptiske breve, der blev fundet i Hus 1-3. Brevene er korrespondance mellem familiemedlemmer og handelspartnere, der befandt sig i henholdsvis Kellis og Nildalen. Særligt for disse er, at de tilhørte den religiøse kult, Manikæisme, en gnostisk frelsesreligion, der blev stiftet af den iranske profet Mani i c. 200 e.v.t.

Emnet for korrespondancen er forsendelser eller anmodninger om produkter, så som olie og tekstiler. Foredraget vil med udgangspunkt i disse tekster præsentere det lille samfund af manikæere i Kellis, som i det 3-4 århundrede e.v.t. levede af at transporterer varer til og fra Nildalen. Anna Buchardt afleverer sit speciale om emnet i marts 2019.

Mødetid er kl. 17.20. Vær venligst præcis, da døren låses! Antikmuseet holder åbent fra kl. 16.30. Alle er velkomne og foredraget er gratis. Dansk Ægyptologisk Selskab hjemmeside: www.daes.dk