Halikarnassos 1966-2016

SÆRUDSTILLING - 50 års arkæologiske udgravninger i Bodrum, Tyrkiet

Den 13. april 1966 stak danske arkæologer for første gang spaden i jorden i den Tyrkiske by Bodrum, antikkens Halikarnassos. Det var begyndelsen på den hidtil længstvarende danske arkæologiske ekspedition uden for landet grænser. Daværende professor i klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet, Kristian Jeppesen (1924-2014), var initiativtager og leder af udgravningerne. Her ses han med de øvrige danske deltagere fra den første kampagne, Lise Hannestad, Christian Galberg og Tage Kjærsgaard. Fotoet er taget af Niels Hannestad.

de første grøfter

I 1960´erne var Bodrum en lille perle ved det blå Middelhav. Byen havde siden antikken været kendt som fødested for ”historiens fader”, Herodot og for at huse et af verdens syv underværker, Mausoleet, et gravmæle for kong Mausollos.Allerede i 1856-57 fandt den engelske vicekonsul, Charles T. Newton, Mausoleet og udgravede det. De udgravede skulpturer og fragmenter tog han med hjem til British Museum.

 

Foto af Bodrum 1966

Formålet med de danske udgravninger var at undersøge den terrasse, som gravmonumentet havde ligget på. I 1970 åbnede der sig ved et tilfælde en mulighed for at udgrave selve gravmonumentet. Bystyret i Bodrum ville anlægge en ny havnefront og havde brug for jord til opfyldning. Det leverede de danske arkæologer, og til gengæld fik de mulighed for at undersøge selve gravkammeret. Her fandt de blandt andet et stort dyreoffer på trappen ned til gravkammeret, og rester fra selve gravindholdet. Graven var blevet plyndret, sandsynligvis allerede i antikken, så der var kun fragmenter af glas, keramik og små guldplader tilbage. 

offerfund

Gennem årene udvidede projektet sig til studier af byens omfang, gadenet, boliger, grave og forsvarsværker. Hvad der begyndte som et studie af et verdensberømt monument, blev gennem årene til forskning i en hel by og det liv, som borgerne levede her. Det var helt udsædvanligt, at et gravmonument lå inde midt i en by, og man var interesseret i at finde ud af, hvordan monumentet var integreret i byen.

Den antikke by Halikarnassos var beskyttet af en bymur - den bedst bevarede bygning fra den antikke by. Billedet til venstre viser bymuren i 1966, billedet til højre efter udgravning og restaurerering i 2000. Muren strakte sig langt uden for vor tids Bodrum, og danske arkæologer har undersøgt dens forløb, byggeteknik og forsvarsprincipperne bag den. De har også udgravet flere huse i byen fra forskellige perioder, deriblandt et senantikt hus tilhørende Charidemos omkring 400 e.v.t, og undersøgt og dokumenteret gravpladser uden for bymuren og i landskabet omkring Halikarnassos. De seneste udgravninger har koncentreret sig om Mausollos’ palads, der ligger under korsridderborgen på Zephyrionhalvøen (i bugten ud for Bodrum). Borgen blev opført af Johanitterridderne i 1400-tallet af byggemateriale fra Mausoleet. I dag huser den Bodrum Museum of Underwater Archaeology.

Danske arkæologer har sammen med andre professionelle arbejdet med fundene fra Bodrum i alle årene siden 1966 og løbende publiceret resultaterne. Der har været arbejdet med fundgrupper som indskrifter, mosaikker og ikke mindst keramik fra alle de forskellige udgravninger. Over 100 danske arkæologer, antikforskere, arkitekter, konservatorer og studerende har gennem årene deltaget i arbejdet. Det danske Halikarnassos projekt har arbejdet med tilladelse fra det tyrkiske antikvitetsdirektorat i Ankara. Projektet er gennemført i tæt samarbejde med det arkæologiske museum i Bodrum og dets direktør og medarbejdere. Siden 1990 har projektet været under formel ledelse af Bodrum Museum, og resultaterne kunne ikke være opnået uden dette museums medvirken og generøse støtte. Halikarnassosprojektet har dog ikke fået arbejdstilladelse siden 2013.

Udstillingen på Antikmuseet er lavet på baggrund af Kristian Jeppesens arkiv og resultaterne af senere undersøgelser. Billeder, originaldokumenter, tekster og genstande dokumenterer de meget forskellige udgravninger, der har fundet sted siden 1966, og viser samtidig processen i en arkæologisk udgravning fra første spadestik til publicering af resultaterne. Et af projektets produkter er en model udført i træ af tidligere museumstekniker Axel Sønderborg. Det seneste projekt i Bodrum tager fat i den moderne by, som i dag er et turistmekka domineret af barer og restauranter langs havnen og kysten. Projektet undersøger den antikke kulturarvs rolle som identitetsskaber. Undersøgelserne er en del af det EU-finansierede projekt CoHERE. Udstillingen på Antikmuseet er realiseret ved hjælp af støtte fra Augustinusfonden og kan ses de næste fem år.