materiale til folkeskolen

At lave en skulptur:
Forløbet er rettet mod billedkunst i 1.-5. klasse. Materialet er delt i tre dele, hvor eleverne før besøget på museet taler om skulpturer som begreb. Herefter følger et besøg på Antikmuseet, hvor eleverne rent konkret kan få den fysiske oplevelse af at se på skulpturer. På klassen følger nu en bearbejdning af den viden, eleverne nu har om skulpturer, og den skal de bruge til selv at udtrykke sig i skulpturform.

Formål
I henhold til fællesmålene for faget billedkunst i 1.-5. kl. er formålet med besøget, at eleverne får forståelse af, hvad en skulptur er som rumlig konstruktion, så de sidenhen selv kan prøve kræfter med at lave skulpturer. Derudover lærer de, hvilken kunstnerisk oplevelse det er at betragte en skulptur. Derudover lærer de noget om de teknikker, der ligger bag fremstillingen.

Arbejdsspørgsmål til forløbet kan downloades her: Arbejdsspørgsmål