Aarhus Universitets segl

DET ABEAGTIGE EGYPTERLAND

Fordom og fascination i Thomas Manns "Josef og hans brødre", v. Morten Dyssel, cand.mag. i tysk, Formand for Det Danske Thomas Mann Selskab

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 7. oktober 2021,  kl. 17:30 - 18:30

Sted

Antikmuseet, Victor Albecks Vej 3, bygn. 1414, Aarhus Universitet, 8000 Aarhus C

Dansk Ægyptologisk Selskab og Antikmuseet inviterer til foredrag om Thomas Manns fremstilling af ’egyptisk væsen og civilisation’

Morten Dyssel analyserer fremstillingen af egyptisk væsen og civilisation i Thomas Manns monumentale bibelgendigtning "Josef og hans brødre" (1933-1943).

På den ene side fungerer Egypten som et decideret mod- og fjendebillede til Guds udvalgte folk Israel, og på den anden side er der ikke så få ligheder mellem ’det abeagtige Egypterland’ og de åndeligt selvbevidste israelitter.

Der gives udvalgte eksempler på den egensindige brug af det gamle Egyptens mytologi, teologi, kultur, litteratur, arkitektur, kunst og politik med særligt henblik på den digteriske forvaltning og fortolkning af dette oldtidshistoriske stof i Manns episke romantetralogi.

Alle er velkomne og foredraget er gratis. Mødetid er kl. 17.20. Vær venligst præcis, da døren låses! (museet er åbent fra kl. 16.30). Dansk Ægyptologisk Selskab: www.daes.dk