Antikmuseets samlinger består af afstøbninger, oldsager og mønter, som fortæller historien om middelhavslandenes kulturer fra de ægyptiske og nærorientalske kulturer omkring 3000 f.Kr. til opløsningen af Romerriget i løbet af 400-tallet e.Kr.
Her får du en kort oversigt over samlingernes emner. Hvis du vil dykke ned i enkelte genstandes historie, så klik dig ind på siden med Genstandsfortællinger. Her kommer du helt om bag ved enkelte genstandes ofte lange og komplicerede historier.
 | Det faraoniske Ægypten havde en blomstrende hofkunst. I udstillingen kan man for eksempel se afstøbninger af statuer, der viser faraonerne Khefren (2520-2494 f.Kr.) og Amasis (570-526 f.Kr.), der med to tusind års afstand er fremstillet i stort set samme formsprog. Man kan også studere en ægte mumie af ammonsangerinden Ta-bast fra ca. 1000 f.Kr. Hendes kiste er rigt dekoreret med hieroglyffer og billeder af ritualerne, som skal sikre hendes evige liv efter døden. |
 | Den græske oldtid fra geometrisk tid omkring 900 f.Kr. til og med den hellenistiske periode indtil 31 f.Kr. spiller en stor rolle i museets samlinger. Afstøbninger af centrale skulpturer fra hele perioden, for eksempel fra Athens Akropolis, og lerkar fra de græske bystater fundet i grave og helligdomme i hele middelhavsområdet fortæller om kunsten og kunsthåndværkets udvikling og betydning for samtiden og for eftertiden. |
 | I arkaisk tid, ca. 600-480 f.Kr., var etruskerne det ledende kulturfolk i Italien. Rom blev styret af etruskiske konger og kunne næsten betragtes som en etruskisk by. Den sidste etruskiske konge blev fordrevet fra Rom i 510 f.Kr. En lille udstilling fortæller om etruskernes historie, byer og gravpladser og de rige materielle levn herfra, for eksempel etruskisk bucchero, efterligninger af græsk, ofte figurdekoreret, keramik og bronzegenstande. |
 | Kejserens person var samlingspunktet i det vidtstrakte romerske imperium, og det var derfor af stor betydning, at hans portræt blev udbredt til de fjerneste afkroge af riget. Kejserportrættet blev først og fremmest udbredt på møntbilleder og i form af statuer af marmor eller bronze. Et eksempel på en marmorstatue er den betydningsfulde statue af kejser Augustus fundet i hans hustru Livias villa ved Primaporta. Ofte bestod portrættet kun af en buste, hvoraf der findes flere i udstillingen, blandt andet af medlemmerne af den julisk-claudiske slægt, hvorfra også de følgende kejsere blev rekrutteret. Identifikationen af skulpturportrætterne baseres for det meste på møntbilleder. |
