Aarhus Universitets segl

FOREDRAG: Dansk Ægyptologisk Selskab

Slanger i Oldtidens Ægypten, v. Mette Gregersen, Cand.phil.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 24. november 2022,  kl. 17:30 - 18:30

Sted

Antikmuseet, Victor Albecks Vej 3, bygn. 1414, Aarhus Universitet

Arrangør

Dansk Ægyptologisk Selskab

Dansk Ægyptologisk Selskab og Antikmuseet inviterer til foredrag om væsentlige slanger i oldtidens Ægypten

I Oldtidens Ægypten har slanger i lighed med andre dyr spillet en vigtig rolle. Generelt gennemsyrer Dualismen mange forhold i landet, og ikke overraskende gør den sig også gældende, når det drejer sig om slangerne i religion og mytologi. Således er de to køn repræsenteret både i form af venligsindede, beskyttende eksemplarer og det stik modsatte. Disse ærefrygtindgydende og skræmmende skabninger er først og fremmest afbildet i grave, på tempelvægge og på steler; men forekommer også som symbol på kongemagten i form af en kobraslange på kongens pande.

Foredraget vil på baggrund af kildemateriale som tekster og billeder belyse nogle af disse specielle væsener. Først og fremmest Wadjet, Apophis og Mehen som nok er de mest kendte, men også mindre kendte som bl.a. Ouroboros, Meretseger, Renenutet og Sa-Ta. Jeg vil også komme ind på eksempler fra litteraturen – her i blandt forskellige myter med slanger som væsentlige aktøre.

Mødetid er kl. 17.20. Vær venligst præcis, da døren låses! (Museet er åbent fra kl. 16.30)