Det Kinesiske Rum er et tankeeksperiment af filosoffen John Searle, som søger at bevise at en computer aldrig vil kunne udvikle bevidsthed eller ‘tænke selv’. Eksperimentet er meget omdiskuteret og har både stærke fortalere og modstandere.

Searle forestiller sig, at han sidder i et lukket rum med en instruktionsbog, som forklarer brugen af det kinesiske alfabet uden at oversætte det. Med denne bog kan han svare på beskeder fra kinesisktalende personer uden for rummet, som tror, at han forstår, hvad de skriver, mens han i virkeligheden blot følger bogens regler. Searle mener, at det er det samme en computer gør: Den fremstår intelligent, men handler blindt efter sin programmering. Følger man denne tanke, åbner museet sig som et kinesisk rum, hvor de udstillede genstande iscenesættes, så de giver mening i et sluttet forløb, repræsenteret ved museumsrummet, men er løsrevet fra den store sammenhæng uden for museet, som de kommer fra.

Ligesom Searles tankeeksperiment har både fortalere og modstandere, er jeg heller ikke afklaret: Er museumsrummet blot en dårlig efterligning af noget virkeligt, som findes udenfor – eller kan det udvikle bevidsthed og tænke selv? Er museet i så fald kunstigt intelligent? Mit arbejde tager udgangspunkt i overvejelser om grænsen mellem originalen og kopien, mellem virkeligheden og museumsrummet, som det kommer til udtryk i museers generelle formidling af andre tider og steders kultur og særligt i Antikmuseets samling, der består af gipsafstøbninger, det vil sige kopier. I udstillingen bliver udvalgte gipsafstøbninger delvis dekonstrueret og fjerner sig fra dermed fra originalen, der fortaber sig i tidligere tiders heltesagn og generationer af bronze, marmor og afstøbningers afstøbninger. Museumsrummet bliver en symbiotisk livsform og muligvis intelligent collage.

Invitation til samtale i udstillingen

Jeg laver kunst, fordi jeg er nysgerrig, og derfor vil jeg gerne invitere alle interesserede til at mødes med mig på Antikmuseet og tale om udstillingen – eller andet som måtte være vigtigt. Du behøver ikke kende mig i forvejen. Du behøver ikke sige noget om kunst, det er ikke nødvendigvis det, vi skal snakke om. Du kan stille mig spørgsmål, fortælle mig noget, du synes, jeg skal vide eller kritisere mit arbejde. Jeg er interesseret i,
hvad du har at sige. Hvis du har lyst til at snakke med mig, kan du skrive til denne mailadresse: samtaleromalt@gmail.com og så kan vi aftale et tidspunkt. Udstillingen har åbent søndag – torsdag 12.00 – 16.00, men hvis du kun har tid efter udstillingens lukketid, kan vi se ind gennem vinduet fra gaden og måske gå en tur.

Alt godt,
Louise Haugaard Jørgensen