Romerriget strakte sig over store dele af Europa, Mellemøsten og Nordafrika. Riget var bundet sammen af et fint netværk af veje. Soldater, købmænd, slaver, bønder, pilgrimme kunne ad vejene rejse til alle rigets afkroge med madvarer, tøj, smykker, glas og tallerkener, enten til at sælge eller til eget brug. Vejene ligger i dag som arkæologiske spor efter romerne i hele imperiet. Mange romerske veje rejser vi stadig på i dag. Udstillingen Romerske forbindelser præsenterer forskningsresultaterne af et projekt finansieret af Danmarks Frie Forskningsråd, som har digitaliseret alle arkæologiske spor efter de romerske veje og rekonstrueret ruter gennem brug af milesten og skriftlige kilder. Det har resulteteret i et stort kort, hvor man kan se de mange veje og en database, hvor man kan undersøge, hvor lang tid det tog at komme fra ét sted til et andet. Udstillingen viser også en lang række arkæologiske genstande fra Antikmuseets samling, som viser udveksling af varer mellem de mange regioner. Keramik blev for produceret mange steder og udgjorde en vigtig handelsvare. For eksempel er skåle producueret i det nuværende Frankrig fundet i Italien, Nordafrika og det østlige Middelhavsområde. De romerske mønter vidner også om udbredelsen uden for riget. I udstillingen kan du se tre romerske denarer som er fundet i Sabro og Hinnerup uden for Aarhus.
Tak til fondene som har støttet udstillingen:
Sapere Aude forskningsprojektet MINERVA finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond
Politiken Fonden
Aarhus Stiftstidendes Fond
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Udstillingen åbnede 25. november og står foreløbig indtil 2028.