Du kan deltage i forskellige aktiviteter fra mandag til torsdag fra 12.-16.00. Der er gratis entré for alle.
Du får en plakat i A-3 størrelse med en kendt antik skulptur, og så er det bare at gå i gang. Dekorer skulpturen med tusser, garn og glimmer og lav din helt egen plakat til at tage med hjem og hænge op.
De fleste tror, at antikke skulpturer var hvide, men faktisk var de oprindeligt meget farverige. Vi har pensler og maling klar, så du kan male din helt egen lille gipsafstøbning. Det koster 50 kr. at deltage.
Kom og vær med i skattejagten! Her skal du ved hjælp af ledetråde finde en række svar rundt omkring på museet. Kan du finde alle svarene?
Vi har fotograferet nogle af vores skulpturer og ændret lidt på dem. Find skulpturerne på museet, og se om du kan finde alle fejlene på et billede ved at studerer skulpturen nærmere.
Det skal selvfølgelig være helt sikkert at deltage i museets aktiviteter i efterårsferien. Derfor:
Sætter vi borde op med god afstand. Hver gruppe gæster får sit eget bord med et udvalg af farver, pensler, sakse, limstifter, farvet papir, garn og tusser. Mellem hver gruppe gæster sprittes alle redskaber samt bord og stole af.
Vi passer på jer og I passer på hinanden, mens I er på museet. Vi tager alle nødvendige forholdsregler og følger Sundhedsmyndighedernes retningslinjerne for Covid-19.