Aarhus Universitets segl

Jerash

Jerash - et dansk-tysk udgravningsprojekt

Jerash i Jordan er en by med en lang historie. Den kendes også ved navnet Antiochia-ved-Chrysorrhoas, den gyldne flod, Gerasa i romersk tid, og fra den islamiske periode som Jerash eller Jarash.

Byen lå ved den gyldne flod, der havde sit udspring omkring 8 kilometer nordøst for byen. Området var i antikken rigt og frodigt, og områderne omkring flodsengen fra udspringet til selve byen blev intensivt opdyrket i antikken. Selv i dag er der haver og plantager i dette store område, der er frodige næsten hele året rundt. I den romerske periode tog byens udvikling virkelig fart, og da man byggede den mere end 4 kilometer lange bymur omsluttede den over 80 hektarer. Byens liv blomstrede indtil 749, hvor et kraftigt jordskælv rystede regionen. Derefter lå stedet næsten øde hen indtil middelalderen, hvor mindre bosættelser blev etableret igen fra 1100-tallet og fremefter.

Jerash blev aldrig en virkelig stor by i antikken. Det gør den interessant at undersøge, når man vil studere livet i en helt almindelig by. De velbevarede romerske bygninger i byen har tiltrukket besøgende og arkæologer siden 1800-tallet. Men i 2011 begyndte et dansk-tysk forskningsprojekt at undersøge et område uden for byens centrum, det såkaldte nordvest-kvarter. Det er et af byens højst beliggende områder inden for bymuren. Det er resultaterne af dette projekt, der formidles i denne udstilling. For nemheds skyld kaldes byen i denne udstilling konsekvent Jerash, og det dækker her over alle perioderne af byens liv.

 

Udgravningens teknologi

Udstillingen giver et grundigt indblik i de mange processer, som en udgravning kræver for at få forskningsspørgsmål og udgravningsprocesser til at føre til ny viden. En historiografisk indledning fortæller om tidligere udgravninger og om stedets antikke historie. Derefter fortælles om det område, som udgravningen har fokuseret på, Nordvestkvarteret. Der sættes fokus på geografiens betydning for områdets udvikling og hvordan det også påvirker det arkæologiske arbejde. Det næste emne er vandforsyning, som har vist sig at være et centralt felt, hvor man kan se ændringer i byens organisering. I udstillingens anden del fortælles om de forskellige faser i Nordvestkvarteret og nogle af de vigtige fund fra udgravning. Der stilles skarpt på emnet genbrug og hvordan det kan afkodes i udgravningen og påvirke vores tolkninger af de sociale rammer i det pågældende samfund. Til sidst giver udstillingen også et indblik i de processer og den teknologi, som bruges i registreringen og bearbejdningen af arkæologiske fund.