Billedkunstner Mette Perregaard viser i foråret en retrospektiv udstilling i Antikmuseet. Aarhus Universitet. Udstillingen har fået titlen RUINER. Det er et ord med mange associationer. Det stammer fra det latinske ord ruinare, at styrte sammen. Den sammenstyrtede bygning er da også den første og mest udbredte brug af ordet. Men der følger derefter en lang række betydninger koblet på ord som forfalden, fragmenteret, ødelagt, kaotisk. Historisk er ruiner ofte koblet til en æstetiserende og romantisk forestilling om ruinen som billede på tidens gang og altings forgængelighed. Et sted for komtemplation. I en nutidig kontekst ser vi for os ruinerne af byerne i Gaza og Ukraine – resultater af menneskelige stridigheder og krig. Ruiner er tidsbilleder fyldt med vidnesbyrd om frygtelige begivenheder. Der er et kæmpe skel mellem den romantiske ide og oplevelse af antikkens ruiner og så de tragedier som de moderne ruiner vidner om. Når de stilles side om side, begynder vores forestillinger at vakle – hvad ligger der så faktisk bag de antikke ruiner?
I Mette Perregaards billedunivers lagrer tiden sig som begivenheder, der gentages gennem hendes besøg og genfortolkning af steder og ruiner. Hun har i en årrække besøgt og genbesøgt Rom og Athen og været optaget af ruinernes fortællinger. Hun arbejder med fotogravure-teknikken, som egner sig særlig godt til at materialisere de mange lag, idet teknikken helt konkret lægger lag på lag i processen. Man kan se det i de to værkserier Ruiner og Loss i udstillingen.
Mette Perregaard arbejdede med fotografiets historie i den første udstilling, hun viste her på Antikmuseet, Solbilleder, som blev til i anledning af H.C. Andersens 200 års fødselsdag i 2005. Her tog hun livtag om nogle af de tidligste fotografier taget på de steder, som digteren besøgte på sine rejse til Sydeuropa. I den nye udstilling arbejder hun med fotografier, som hun har indsamlet i Italien gennem en annonce i avisen. Fotografiet har siden oprindelsen været en teknik brugt til at dokumentere virkeligheden, men det er samtidig også en iscenesættelse af et levet liv og hændelser. Det er hendes udgangspunkt i de to serier Byens Alibi og Fremtidspor, hvor fotografier har ansporet til hendes undersøgelser af forskellige begivenheder, bl.a. en eksplosion i byen Molise i 1946.
Værkerne sættes i scene i Antikmuseet som en rejse, hvor du får mulighed for sammen med kunstneren at genbesøge de forskellige lokaliteter. Fragmenter af skulptur fra museets samlinger ledsager rejsen og danner bro mellem den antikke fortid, kunstnerens genbesøg i ruinerne og fragmenternes videre liv i museumssamlingen.
